Selvom vi bor i Vendsyssel, er her stadig meget at se og opleve. Derfor tager vi til området omkring Løkken på årets sommerlejr.
Vi regner med at tage på forskellige udflugter i løbet af turen, for eksempel til Løkken, Lønstrup og Hirtshals. Det kan også være, vi kommer helt til Skagen, og der er ikke langt til stranden.
Vi regner ikke med at have en fast lejrplads. Vi vil rundtomkring med bus og til fods. Vi overnatter på shelter- og teltpladser.
Vi planlægger detaljerne i fællesskab med dem, der vil med.
Hvis nogen har brug for at komme lidt senere eller tage hjem lidt tidligere, kan det aftales.
Har man spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at være på sommerlejr med jer.
Med spejderhilsen
Tropslederne