Brundurs' historie
Brundurs gruppe er i dag en af de største grupper i Det Danske Spejderkorps. Der er små 100 spejdere og ledere fordelt på 5 grene.
1919 Det første stykke spejderarbejde startede i Brønderslev med ca. 20 pigespejdere, og dermed blev Brundurs Gruppe en af de første pigetropper i Jylland.
1919 Drengene startede i juli, men blev udmeldt af divisionen igen i efteråret samme år, da de ikke havde betalt kontingent. De blev indmeldt igen i 1920, og dermed var drengetroppen også en realitet. Selvom drengegruppen og pigegruppen var to forskellige grupper lavede de en del ting sammen igennem de mange år og det startede tidligt.
1920 Drengene og pigerne basar holder sammen på hotel Brønderslev.
1927 Det kan der læses i jubilæumsbogen for Nørrejyske Division, at der er en fasttømret trop på 23 mand.
1935 Troppen får rådighed over 12 tønder land. 11 spejdere fældede træer til et tropshus og plantede derudover 750 nye bøgetræer.
1938 I marts 1938 kunne der ikke findes en egnet fører, og troppen går i dvale. Brønderslev flok starter igen i 1940, med en flok på 5-6 drenge. Året efter i 1941 får troppen overdraget sin egen hytte i plantagen i Vangdrup af direktørerne O. og P. Nielsen.
1949 Den 21. august bliver drengenes nye spejderhus (Jyllandsgade) på hjørnet af Vesterkærvej og Søndergade indviet.
1950 Drengetroppen består af 17 drenge og en ulveflok på 6. Pigegruppen består af 12 spejdere og 9 blåmejser.
1954 Den 25. januar brænder drengenes hytte ned og en ny bliver bygget. Den nye hytte bliver indviet i 1955.
1962 På et møde drøftes muligheden for at de blå pigespejdere lejer sig ind i hytten. På dette tidspunkt er der 130 gule og blå spejdere i Brønderslev. Det bliver ikke til at pigerne kommer i drengenes hytte og de finder et lokale på Brønderslev Friluftsbad.
1967 Pigerne skifter igen lokaler, denne gang lejer de sig ind i et kælderlokale i Odd Fellowbygningerne.
1972 Det blev besluttet på landsplan at DDP og DDS skal sammenlægges og vi bliver et korps.
1975 Pigerne havde igen lokaleproblemer, da Odd Fellow skulle sælges. Pigerne fik lov til at leje sig ind i drengenes hytte indtil kommunens nye spejdercenter på Døvlingevej var færdig.
1976 Den 21. juni blev der enighed om, at de to grupper skulle slåes sammen, og dermed er pigernes lokaleproblemer også løst.
1976 Den 28. oktober blive der besluttet at gruppens nye tørklæde skal være blå med grønkant.
1980 Brundurs Gruppe startede den første mikro afdeling i divisionen.
1984 Der er 150 spejdere i Brundurs Gruppe.
1985 Den 6. april begynder forældre, styrelsen og ledere at bygge weekendhytten i Svennum.
1986 I februar blev der holdt der åbent hus og hytten fik navnet Bakkehytten.
1991 Gruppen slår sin egen medlemsrekord med 208 spejder og ledere. For at vi alle kan være der bliver de tre yngste grene delt, så der er to afdelinger af hver.
1999 Brundurs Gruppe holdt 80 års jubilæum.
2009 Brundurs Gruppe holdt 90 års jubilæum.
2014 Brundurs Gruppe holdt 95 års jubilæum.
2019 Brundurs Gruppe holdt 100 års jubilæum.